1509_solopgang

En smuk septembermorgen – i de skønneste omgivelser blev Unified People’s inspirationsseminar “Har dine medarbejdere hjertet med på arbejde?” afholdt.

Den behagelige atmosfære fik mange til at søge hen mod den friskbryggede kaffe, hvor der foregik hyggelige og afslappede samtaler – nogle med velkendte ansigter mens andre øjnede muligheden for yderligere at udvide deres netværk.

Det blev en begivenhedsrig formiddag med provokerende indlæg og gode diskussioner, om hvordan man skaber fremtidens succeskultur, hvor organisationen hver dag kommer på arbejde med hjerte, passion, sjæl og energi.

1509-visualisering-ved-vandet_s

Ulrik Nerløe –  Unified People’s stifter og Direktør sluttede sin del af programmet af med at tage deltagerne på en anderledes  og inspirerende oplevelse helt tæt på havet.

Her guidede Ulrik alle deltagere til en spændende rejse, hvor de skulle visualisere “den perfekte arbejdsdag”, og mærke de gode energier fra en organisation hvor alle medarbejderne “har hjertet med på arbejde”.

Denne oplevelse fik øjnene op hos mange for, hvor vigtig en faktor det er for alle virksomheder, at deres organisation består af glade medarbejdere, hvor de føler, at det giver mening at tage på arbejde – hver dag.

Michael Casparij fulgte op med et oplæg, der satte fokus på værdien af at ”connecte business with dreams”. Med afsæt i de 3 trin der blev gennemgået, kom der en god dialog, om det vi er overbevist om, bliver det nye paradigme når det kommer til at kunne implementere strategier og skabe succeskultur i organisationen.

Formiddagen blev afsluttet med et interessant indlæg af Adm. Direktør Gottfried Eymer fra DB Schenker Rail Scandinavia A/S, der gav et hudløst ærligt indblik i den proces, han satte i gang i sin organisation i starten af 2014 – og som på bare 365 dage har skabt en stærk vinderkultur.

Vi har efterfølgende modtaget utrolig mange positive og brugbare tilbagemeldinger fra deltagerne, som vi naturligvis tager med os i planlægningen af de kommende seminarer.

Næste seminar afholdes tirsdag den 10. november 2015 fra kl. 8.00-12.00, hvor du kan tilmelde dig via dette link.