Morgeninspiration: Optimér kommunikationen og samarbejdet i organisationen

Kommunikation og samarbejde er hele grundlaget for en sund virksomhed – og for en virksomhed i vækst. Halter det med kommunikationen, ja så halter samarbejdet, og så er grundlaget for vedvarende succes spinkelt. Og lige så vigtigt: Optimal kommunikation skaber glade medarbejdere.

Tilmeld dig vores gratis morgeninspiration den 23. oktober på Skovshoved Hotel.

Til vores morgeninspiration event med titlen ”Det Farverige Sprog” får du en inspirerende, brugbar og tankevækkende formiddag, der vil give dig de allerbedste værktøjer når kommunikationen skal styrkes, og nogle af de hyppigste samarbejdsvanskeligheder skal løses

  • Hvordan kan det være, at noget dræner mig, og andet fylder mig med energi?

  • Hvorfor er det, at jeg har så let ved at tale med Søren, men svært ved at tale med Marianne?

  • Hvorfor er det, at Peter aldrig får fulgt op på sine sager?

  • Og hvorfor er Hans blot interesseret i at nå resultaterne, mens Eva mener, det er vigtigt, at vi alle sammen har det godt?

Ovenstående situationer kan de fleste af os genkende, men ikke ret mange af os har svarene, og det kan skabe frustrationer, konflikter og mistrivsel i virksomheden.

Heldigvis er der hjælp at hente i ”Det Farverige Sprog”.

Det handler om at blive bevidst om sin egen og andres persontyper og drivkræfter. Når vi forstå os selv og hinanden – og vi får et fælles sprog med en mere målrettet kommunikation – så har vi pludselig konkrete værktøjer og løsningsmodeller, som skaber glæde, forståelse og bringer energien tilbage i virksomheden. Kort sagt: Det gode samarbejde blomstrer!

 

Program for dagen:

08:00   Velkomst med kaffe og nybagte croissanter

08:30  Optimér kommunikationen og samarbejdet

10:15   Tak for i dag

 

Sted:

Skovshoved Hotel. Strandvejen 267. 2920 Charlottenlund

 

Tilmelding:

Det er gratis at deltage, dog er der et begrænset antal pladser. Tilmelding senest d. 9 oktober 2018 via nedenstående formular. Du er velkommen til at invitere en kollega med.

 

Målgruppe:

Direktører, virksomhedsledere og afdelingsledere, der ønsker ny indsigt og konkrete værktøjer til at få styrke organisationen til en udfordrende fremtid.

Morgenbriefingen er gratis – men ved udeblivelse faktureres kr. 250,- til dækning af omkostninger.